Efterskole med teater

Efterskole med teater

27. juni 2019 0 Af Vibeke

I dag har jeg et godt job, som jeg er glad for. Jeg er makeup artist, selvstændig og klarer mig økonomisk godt. Men vejen hertil har været rigtig lang.

Vejen startede, da jeg gik i 8. klasse og var ved at blive rigtigt godt skoletræt. Jeg gad bare ikke at læse. Bøgerne blev ikke åbnet, og lektielæsning var jeg ret god til at finde alle mulige undskyldninger for, at jeg ikke fik gjort.
Mine forældre indså, at det gik dårligt i skolen. Selvom jeg ikke er dum, og egentlig heller ikke doven, så raslede karaktererne bare ned. Især i matematik var det helt galt med karaktererne. Det var mine forældre temmelig skuffede over. De ville gerne have, at jeg tog en lang videregående uddannelse, så jeg kunne få et job med en god løn, der kan finansiere dyre vaner. De mente, at en universitetsuddannelse ville være vejen til det. Men jeg udelukkede alt om at gå på universitetet. ”Jeg ender bare med en kæmpe studiegæld, som det vil tage mig, 40 år at betale af.” Det var mit argument.
Da det gik helt galt til den første eksamen i 8. klasse, fandt vi ud af, at jeg måske skulle have en pause fra skolen. Altså den almindelig danske folkeskole.

Alternativ undervisning

Mine forældre havde undersøgt mulighederne for andre former for undervisning. De foreslog, at jeg kom på efterskole. Da vi havde talt frem og tilbage om det, besluttede jeg mig for, at jeg gerne ville prøve at komme på en teater efterskole. Jeg havde læst om, at man kunne få lov til at få undervisning i skuespil og lære mere om det. Og jeg havde også læst, at man også skal undervises i dansk og matematik, men at hovedvægten af undervisningen ligger på linjefagene.

Teater efterskole

Vi fandt derfor en teater efterskole, som jeg kunne starte i 9. klasse på.
Det var noget af en omvæltning lige pludselig at skulle bo på en skole! Og nye klassekammerater. På holdet som jeg kom på, var der elever fra hele landet. Der var bl.a. en fynbo, som talte så syngende fynsk, at man ikke kunne lade være med at grine. Det lød bare så sødt. Han og jeg blev hurtigt gode venner. Vi var begge trætte af matematik og dansk og var næsten helt lettede over at komme væk fra folkeskolen.

Min klassekammerat var god til at spille skuespil. Han havde en utrolig evne til at efterligne mit københavnske sprog. Virkelig et stort talent. Han var også sikker på, at han ville på en skuespil skole, når han havde bestået sine prøver.
Jeg fandt hurtigt ud af, at skuespil ikke er noget for mig. Det her med at stå på en scene eller foran et kamera ligger ikke til mig. Men teater efterskolen, som vi gik på, havde heldigvis introduceret os til andre facetter af teaterverdenen. Fx kostumer, scenografi, lyd, og hvordan man lægger makeup som skuespiller på et teater. Det sidste åbnede mit talent. Jeg fik lov til at lægge makeup på dem, der skulle spille i skolens forestilling. Siden da var min vej lagt: Professionel makeup artist.

Disclaimer