Så kan der scores i haven

Så kan der scores i haven

15. april 2021 4 Af admin

Foråret har meldt sin ankomst og på trods af at nogle af dagene stadig forekommer at være urimelig kolde, så trækker det alligevel i hele familien for at komme udenfor og få noget lys og frisk luft.

Men de kølige dage har alligevel holdt – specielt børnene – tilbage fra at komme ud ret mange minutter ad gangen.

Men nu ser det ud til, at vi har fundet løsningen, så vi kan lokke de unge mennesker til at bruge noget mere tid udenfor: Vi har simpelthen fået os et fodboldmål i haven. Det har ganske enkelt vist sig at være en god idé, for boldsport er nemlig noget, som de går vældig meget op i – og det er der altså ikke mange muligheder for at dyrke indenfor hjemme på vores matrikel.

Lys, frisk luft og motion

Efter en lang og kold periode, som primært er blevet tilbragt indendørs, er det både dejligt og sundt at komme noget mere udenfor og få noget lys, frisk luft og noget motion – det er ganske enkelt som balsam for både krop og sjæl

Man får det simpelthen bare meget bedre, når man kommer udenfor i den friske luft og får noget bevægelse – det er godt for både psyken og for fysikken. Så det er bare om at rejse sig op fra sofaen/stolen og komme ud.

Der fulgte en skuddug med

Sammen med fodboldmålet fulgte en skuddug (måldug, præcisionsdug), som man kan sætte op i målet, når man ikke har nogen målvogter at sætte mellem stængerne. Så er det meste af målet dækket af og der er kun (fire) huller placeret forskellige steder, som man så skal ramme igennem for at score. Det giver en del ekstra udfordringer, så det er ret smart – og sjovt.

Herudover er det altså bare sjovere og mere udfordrende at spille, når man kan skyde på mål. Det giver simpelthen lige det ekstra ”kick”, som gør, at de unge mennesker synes, at det er sjovt. Og så bliver der lavet alle mulige konkurrencer: Hvem kan score fra spids vinkel? Hvem kan score med ryggen mod målet? Hvem klarer at ramme perfekt fra en hel-flugter? Osv. – der er muligheder nok at tage fat på og det kan åbenbart anspore ungdommen til at rejse sig og komme i gang – det er simpelthen blevet sjovt at komme ud i haven.

Ikke alle kan være stjerner

  • Det er ikke alle forundt at blive en stor sportsstjerne – men derfor kan man godt have det sjovt alligevel.

 

Disclaimer