Bordtennis

Bordtennis

22. juni 2019 0 Af Vibeke

Her er god plads i huset, så det er altid her, at børnenes venner og kammerater kommer og leger. Uanset om det er vinter eller sommer. Vi har indrettet et stort rum til fælles legeværelse for alle. Her er dukkehus, legoklodser, bordtennisbord og massevis af andre legesager. Brætspil, puslespil, fodbolde, musikinstrumenter, glaskugler …! Bare nævnt det, så har vi det.

Dengang vi købte bordtennisbordet, kiggede vi på mange forskellige. Vi har det sådan, at legetøj og udstyr, som kan bruges i rigtigt mange år, skal være af rimelig kvalitet, så det kan holde. Det sikrer også, mener vi, at legen bliver sjovere for alle, der deltager. Og når man leder efter et bord til pingpong, er der mange muligheder.

Bordtennisbord

Vi ville gerne have et af de bordtennisborde, som er sammenklappelige, og som kan monteres på hjul. Det anså vi for praktisk, fordi det så kan stilles til siden, når det ikke er i brug. Legeværelset er stort nok til, at det kan stå der, men hvis det står der permanent, så er der ikke plads til, at andre, som ikke spiller bordtennis, også kan udfolde sig.
Vi kiggede også på de her multiborde, man kan få. Du kender dem godt, man kan spille pool og bordtennis på dem, og så kan man også bruge bordet som spisebord. Det syntes jeg dog, ikke var en god idé. Når ungerne har spillet bordtennis, så hiver de ikke pladen af, så bordet omdannes til spisebord. Og jeg gider ikke være hende den sure mor, der altid brokker sig over at skulle fjerne en bordplade, inden der skal dækkes bord. Og så har jeg heller ikke lyst til at have bordtennisbolde flyvende om ørerne, når jeg laver mad. Så den mulighed blev ret hurtigt udelukket.

Jeg insisterede på løsningen med et sammenklappeligt bord, på hjul, så det kan køres ind til væggen, så der er god plads, når det ikke bruges.
Vi fandt da også et udmærket bord. Det er stort, og børnene skal have hjælp til at klappe det ud og fastgøre det, men det er ikke et stort problem, når først man lige har lært, hvordan mekanismen fungerer.
Det bordtennisbord, vi købte, kom med net og 2 bat. Og en æske med bordtennisbolde. Det har også de internationale reglers mål, så her er ikke noget at beklage sig over. Fedt at handle med Fedepriser!

Drengene spiller meget bordtennis lige i øjeblikket. Det kan være lidt irriterende at høre dem skændes over, om bolden var ude eller inden for rammen. Men det er rart, at de bruger det. Den lille, hun føler sig sommetider lidt udenfor i deres leg, så vi spiller ofte i par: pigerne – jeg og den lille – mod drengene. Det er lykkedes os at vinde en match. Men det var vist mere held end kunnen. Jeg er ikke så god til bordtennis. (og egentlig ikke så særligt interesseret i det.)
Den lille er ved at blive rigtig god til at ramme bolden, når drengene returnerer en. Det er jeg glad for. Næste år vil hun kunne spille med den mellemste, når den store ikke gider at lege med ham.

Disclaimer