Er London sikker?

Er London sikker?

20. juni 2017 0 Af Vibeke

Du har sikkert fulgt de seneste terrorangreb i England. Måske har du netop købt billige flybilletter til London og skal af sted snart – måske tænker du, at der er intet i verden, der kan få dig til at rejse til London lige nu. Hvad er temperaturen lige nu, hvad angår om det er sikkert eller ej? Og hvilke forholdsregler kan du selv tage?

Trusselsniveauet i England er nu ”alvorligt”. Og det er skræmmende, men det skal ikke afholde folk, der bor og arbejder der, fra at leve deres liv. Derfor skal det heller ikke afholde dig fra at rejse til London eller England i øvrigt, hvis du har lyst til at tage af sted.

Dog skal du, som det altid anbefales, når der er forhøjet risiko, prøve at undgå særligt overfyldte steder, økonomiske, offentlige, militær og luftfartsteder. Det kan være vanskeligt særligt i London, så vi har her nogle tips til dig.

 

Tager du fra sted til sted i offentlig transport af en art, kan du tage følgende forholdsregler:

  • Flyt dig, hvis folk nær dig begynder at opføre sig aggressivt
  • Sæt dig så vidt muligt nær udgangen
  • Noter dig, hvor den nærmeste nødudgang er
  • Hold dine værdier i lommen eller tasken, så du ikke gør dig til et mål

 

I England ringer du 999 i stedet for 112. Anmeld, hvis du ser noget mistænkeligt, eller hvis du har overhørt noget, der kan lyde som terroristaktivitet.

 

Skulle du være udsat for et terrorangreb, så husk følgende:

  • Løb hvis du kan
  • Overvej den sikreste rute for at komme væk
  • Hvis du ikke kan komme væk, så gem dig
  • Husk at skud kan gå igennem glas, mursten, træ og metal, så find et sikkert sted med for eksempel en tyk mur.
  • Dan dig et overblik – hvor er den nærmeste udgang
  • Vær stille, og sæt din telefon på lydløs
Disclaimer