
Dårlige pander giver dårlig mad og lang opvask
Du har sikkert prøvet det før, medmindre du først lige nu er flyttet hjemmefra. Det der med at lave mad på en pande, hvor belægningen bare er alt for dårlig, og hvor den næsten ikke er til at gøre ren igen bagefter. Det sker især meget på dårlige og billige pander, som man skal bruge for første gang. De kan være noget så pæne på overfladen, men når man så først har fået stegt noget på dem, så kommer de ikke til at ligne sig selv igen på noget tidspunkt. Så har du råd og tid til at bruge for dårlige pander?
Man kan bruge sin tid meget bedre, end at skulle stå og skrubbe på den samme pande i tyve minutter for bare at få den nogenlunde ren. På de dårlige pander kan det også være et problem bare det at vende et stykke kød, hvis belægningen er dårlig. Så kan kødet sætte sig fast, og lige meget hvor meget fedtstof, du har puttet på, så brænder den sig stadig fast til panden, og så er det ikke det bedste kød, du kommer til at få. Lad os blive enige om det.
Kender du til problemet, og er du ved at være godt og grundigt træt af det, så er det da bare med at få bestilt en ny pande med det samme. Hvis du gerne vil have en pande, som du ikke får grå hår af på noget tidspunkt i dens glorværdige karriere, så kan det være en god ide at gå efter et af de solide mærker. Bevares, det koster lidt at få fingrene i dem, men det er også bare så meget det værd. Et mærke, som du kunne kigge nærmere på, kunne være Le Creuset. De har lavet et par pander i rustfrit stål uden belægninger, så det er en leg at arbejde med dem.
Når man arbejder med rustfrit stål i køkkenet, så får man for det meste en meget bedre oplevelse. Maden sætter sig ikke fast på samme måde, og det er så nemt at gøre rent efterfølgende. Du skal ikke kæmpe i flere timer for at få panden skrubbet ren, ligesom du skal med de billige modeller. Når du er færdig med at bruge den, så tager det ingen tid at madresterne af og få gjort den ren. Det er nemt og ligetil, og det er noget, som alle burde investere i. Bare for deres egen skyld.
Det behøver ikke være Le Creuset, du ender med at købe. Men så kan du da starte med at se et eksempel på en pande, som ikke bare bukker under i kampen med det samme. Det er et godt eksempel på kvalitet. Og nogle gange er man altså bare nødt til at bide i det sure æble og betale lidt ekstra for at få den gode kvalitet. Det kan godt være, at et billigere valg ville være sundere for din pengepung. Men i længden vil den komme til at bløde, fordi du ville skulle gå og købe nye pander hele tiden.
